Jeg kan starte med at sige at jeg for tiden kører Windows 7 på en 17" bærbar, jeg har arvet. Den kører helt fint, når bare man ikke prøver at gøre alt for krævende ting på den.
Jeg oplever at mange har problemer med deres computere, især dem, der kører Windows.
Disse problemer opstår, ifølge mine konklusioner, pga. manglende vedligehold.
En computer, ligesom så mange andre ting, har også brug for vedligeholdelse!
Efter noget tid uden vedligeholdelse vil man opleve ting som at computeren bliver langsom, får virus, osv.
Efter noget tid uden vedligeholdelse vil man opleve ting som at computeren bliver langsom, får virus, osv.
Min computer kører ret stabilt fordi jeg ved, hvordan man vedligeholder den. Det er der mange, der ikke gør, så jeg tænkte, at jeg lige ville dele lidt ud af min viden om pc-vedligeholdelse.
Det første, computeren selv vil lægge mærke til, er om man har installeret et antivirus-program. Det er også en vigtig ting, især hvis man surfer meget på internettet, åbner mærkelige spam-mails osv. Der findes mange antivirus-programmer, nogle af dem bliver anset som gode, og andre for mindre gode. Der er gratis versioner og versioner, der koster penge. Personligt benytter jeg mig af det gratis antivirus-program, Avast!, som fungerer helt udemærket. Jeg har ihvertfald ikke haft nogen virus endnu. Hvis du ofte har virus, hvis du ikke har noget antivirus-program eller hvis du overvejer om du skal skifte dit antivirus-program ud, vil jeg gerne anbefale Avast!. Et meget velset alternativ er AVG, som jeg kun har hørt godt om. Avast! kan downloades her, og AVG her.
Noget andet, der er godt at gøre, er at rydde op i sine filer. Har man ting liggende, som man egentlig ikke bruger, og aldrig får brug for, så er det en god idé at slette dem. Computeren leder tit, uden at du har nogen viden om det, efter filer, der ligger på harddisken. Jo flere ting, den skal igennem for at finde det, den leder efter, jo længere tid tager det, og computeren vil føles "langsom".
En god måde at rydde bare en lille smule op er ved at tømme papirkurven, afinstallere programmer og spil og ved at bruge det udmærkede program Diskoprydning, som er indbygget i Windows.
Nu hvor vi er ved Windows' indbyggede programmer, så er Disk defragmentation også en rigtig god ting at kigge på.
Inde i harddisken sidder der nogle plader. Det er på disse plader, alle dine filer står skrevet. Hver fil består af mange tusinde eller millioner af små stykker. Alle de små stykker ligger spredt udover pladerne i harddisken, sådan at når computeren skal læse en fil, bliver den søger, der sidder i harddisken, nødt til at lede overalt på pladerne inde i harddisken. Når man defragmenterer, flytter computeren alle de små filstykker hen, sådan at de ligger lige ved siden af hinanden, i stedet for at være spredt udover det hele. På den måde bliver tingene hurtigere at finde for søgeren inde i harddisken. Alle nye filer, der kommer ind på computeren, bliver ikke altid lagt ind, sådan at filstykkerne ligger ved siden af hinanden, så det er vigtigt at man defragmenterer regelmæssigt for at holde orden på filstykkerne inde i harddisken.
Et program, jeg benytter mig af, gør mange af disse ting og mere til. Det hedder Advanced Systemcare, og er grundlæggende et program, der i sig selv er nok til at opfylde den mest grundlæggende vedligeholdelse. Det kan hentes her.
Det var lidt om at få en stabil Windows-maskine og om at holde den stabil.
Mere følger!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar