Jeg kom i tanke om en gang, jeg prøvede at forklare nogen, hvordan internettet virker. Så hvis der nu er flere, der er i tvivl om, hvordan internettet virker, så kommer her en forklaring:
Jeg starter med at vise jer den lille tegneserie:
Billedet er lavet/tegnet af vladstudio. http://www.vladstudio.com/home/
Og dernæst forklaringen. Jeg kan lige så godt følge billederne i tegneserien.På første billede taster man 'google.com' ind i adressefeltet og trykker enter.
På næste billede går ens browser gennem en firewall for at komme ud på internettet. En firewalls funktion er at sikre, at kun den data, man selv har bedt om, kommer ind på ens computer. Hvis en hacker/cracker prøver at komme ind på din computer, vil han blive afvist af din firewall. En firewall kan dog godt omgås, hvis man er en dygtig hacker/cracker.
På det tredje billede ser man, hvordan browseren spørger en DNS (Domain Name Server), dansk navneserver, om ip-adressen på hjemmesiden 'google.com'. En navneservers funktion svarer lidt til den funktion, en telefonbog har. Browseren spørger om ip-adressen på en hjemmeside, svarende til at slå telefonnummeret på en person op.
Så når browseren har fået adressen på hjemmesiden, ved den på fjerde billede, hvor den skal hen.
På femte billede har den fundet host-serveren, som er den server, hjemmesiden ligger på. En server er en computer, der er sat op til at dele hjemmesider med alle, der beder om at se hjemmesiden.
På sjette billede spørger den så, hvordan hjemmesiden 'google.com' ser ud og får det at vide af host-serveren.
På syvende og ottende billede vender browseren så tilbage til brugeren og fortæller denne hvordan 'google.com' ser ud. Din browser fortæller dig det selvfølgelig ikke, den viser dig det, for det er den i stand til.
I skal være meget velkomne til at kommentere, stille spørgsmål til min forklaring osv.
Her følger en lille opdatering:
Dr. Jones snakker i kommentarerne om en lidt længere og lidt ældre, men stadig holdbar forklaring. Her er den danske version:
Sejt. Det ku' jeg ikke have gjort kortere.
SvarSletHvis du er interesseret i noget længere, er her en (gammel, men stadigt holdbar) 13 minutter lang animationsfilm om netværkspakker - altså hvordan ham osten i tegneserien flytter sine fødder hen til og igennem firewallen.
Hov - glemte adressen: http://warriorsofthe.net/
SvarSlet